Drænlag

Da en brokonstruktion skal holde i mange år, er det nødvendigt at beskytte betonen mod vandgennemtrængning. Her anvendes et drænlag oven på fugtisoleringen.

Drænlagets funktioner er et lede vandet via asfaltens hulrum til dryprør eller til anden form for vandafledning. Den anden funktion er beskyttelse mod damptryk under beskyttelseslaget. Drænlaget bliver udlagt med asfaltudlægger eller håndudlagt i en tynd lagtykkelse (15-20mm). Efter komprimeringen har den et stort hulrum på 18-24 %, så vandet kan løbe igennem. Asfalttypen er ÅAB (Åben asfaltbeton).

Til fremstilling af ÅAB anvendes et hårdt stenmateriale (klippegranit), filler samt en hård bitumen (70/100 eller 160/220). Til brobelægning kan anvendes 2 forskellige stenstørrelser (6 og 8 mm) alt afhængig af den ønskede lagtykkelse. 15 mm skal anvendes en 6 mm stenstørrelse 20 mm skal anvendes en 8 mm stenstørrelse (typisk opbygning på broer)

Drænkanal Drænkanaler af åben kunststofbeton håndudlægges oven på fugtisoleringen i dybderenden. Drænkanalen udføres i bredden 150-250 mm og anvendes til afledning af vand til dryprør samt øvrig form for vandafledning. Drænkanalen udføres i tvangsblander af 8/11 mm tørrede og støvfri granitskærver, som omhyldes ensartet med 2 % epoxy. Drænkanalen udstøbes i de udsparede render i ÅAB laget og glattes herefter til den færdige højde. Oven på dryprørene skal der placeres en rustfri stålplade 250 x 250 x 4 mm, for at undgå den øvrige asfalt stopper dryprørene til. Da drænkanelen udføres med epoxy, skal der være tørvejr og må ikke få regn før det er hærdet af.