Opretning

ABB Asfaltbetonbindelag (ABB) anvendes som opretningslag, hvor belægningen udføres i store lagtykkelser f.eks. ved tunneller eller i helleanlæg.

ABB kan også anvendes, hvor underlaget ikke er profileret rigtigt. ABB er en skærverig belægning fremstillet af knuste stenmaterialer, enten granit eller knuste grusgravsmaterialer (11 mm og 16 mm – ABB 11 og ABB 16).

Der anvendes hård bitumen eller modificeret bitumen (40/60 eller polymermodificeret bitumen) og et relativt lavt bindemiddelindhold, hvorved belægningens stabilitet mod sporkøring opnås. I ABB er det tilladt i nogle tilfælde at anvende genbrug.

GAB 0 Grusasfaltbeton (GAB) anvendes som opretningslag, hvor belægningen udføres i store lagtykkelser ved f.eks. opretning i helleanlæg. Gab 0 skal så vidt muligt maskinudlægges, men kan håndudlægges. Til fremstilling af GAB 0 anvendes både knuste og uknuste grusgravsmaterialer (klippegranit) (11 mm og 16 mm) samt hårde bindemidler (40/60 og 70/100) og et relativt højt bindemiddelindhold, som sikrer god holdbarhed og at belægningen kan ligge forholdsvis længe uafdækket. GAB 0 er velegnet til anvendelse af genbrugsmaterialer.

GAB I Grusasfaltbeton (GAB) anvendes som opretningslag, hvor belægningen udføres i store lagtykkelser ved f.eks. opretning i helleanlæg. Gab I skal så vidt muligt maskinudlægges, men kan håndudlægges. Til fremstilling af GAB I anvendes både knuste og uknuste grusgravsmaterialer (klippegranit) (16 mm) samt hårde bindemidler (40/60 og 70/100) og et relativt lavt bindemiddelindhold. GAB I er velegnet til anvendelse af genbrugsmaterialer.