Slidlag

SMA

Skærvemastiks (SMA) anvendes til slidlag på broer, hvor der forekommer tungt trafikeret belastning. SMA 8 skal maskinudlægges, da den ikke er så nem at håndudlægge. Kontrabanketten langs kantbjælker eller kantsten kan udlægges med special påmonteret sideudvidelse på udlæggeren. Efter komprimeringen skal asfalten have en hulrumsprocent på 2,0 – 4,0 %. Alle samlinger skal forsegles i min 300 mm. bredde med emulsion.

SMA fremstilles som et åbent graderet asfaltmateriale med et stort indhold af højværdige granitmaterialer (8-11 mm – SMA 8 og SMA 11) og et meget højt indhold af hård bitumen (40/60), eller polymer modificeret bitumen. Dette giver en høj stabilitet mod sporkøring fra tunge køretøjer samt en lang levetid af belægningen. SMA forener høj stabilitet og lang levetid med god tæthed og fine overfladeegenskaber.

AB t

Asfaltbeton (AB) anvendes til slidlag på broer, hvor der forekommer en middel til tung trafikeret belastning. AB t er let at udlægge, har god holdbarhed og giver en stabil og tæt belægning. Belægningen har fine overfladeegenskaber hvilket giver en god kørselskomfort, god friktion samt reduktion af vandopsprøjt i vådt føre. Alle samlinger skal forsegles i min 300 mm. bredde med emulsion. AB fremstilles som et tæt graderet asfaltmateriale med et stenmateriale (klippegranit – 6, 8 og 11 mm – AB6t, AB8t og AB11t) og et meget højt indhold af hård bitumen (40/60, 70/100, 100/150 og 160/220). AB t kan tilsættes lyst tilslag, såfremt vejen skal have gadebelysning. Dette er nogle hvide sten, som iblandes asfalten.

PA

Pulverasfalt (PA) anvendes og anvendes på let trafikerede arealer som cykelstier og helleanlæg. PA er let at udlægge, har god holdbarhed og giver en stabil og tæt belægning. Belægningen har fine overfladeegenskaber. Alle samlinger skal forsegles i min 300 mm. bredde med emulsion. PA fremstilles som et tæt graderet asfaltmateriale med et stenmateriale (klippegranit – 6 og 8 mm – PA 6t og PA 8t) og en blød bitumen (250/330).