Mobile maskiner

Vi udfører asfaltprojekter i alle de lande, hvor vi har aktiviteter, primært med vores eget udstyr. Maskiner står ubenyttede hen, selv om der er behov for dem andre steder.

Det tekniske kontor for asfaltudlægning er begyndt at koordinere vores maskinpark centralt for at sikre, at maskinerne befinder sig på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Vi transporterer både basismaskiner og specialudstyr til steder, hvor kunderne har brug for dem, og til lande, hvor der er højsæson.

For eksempel overførte vi for nylig et asfalteringsanlæg fra Finland til Rusland, hvor der var behov for kapacitet til et projekt på motorvej M4.

Centralisering sparer os for en masse tid. Over de næste tre år vil vores investeringsniveau være lavere end tidligere. Derfor er maskinparkens mobilitet vigtig. Vi vil sælge de maskiner, der ikke bliver brugt.

Det tekniske kontor er ansvarlig for styringen af maskinparken og harmoniseringen af driftsmetoderne. Målet er at indføre tilsvarende metoder alle vegne ved at vælge "best practices". Vi begynder at overvåge fælles nøgleindikatorer i alle lande for at se, hvor forskellene er størst. Det tekniske kontor omfatter også det centrale laboratorium i Finland, der i stigende grad koordinerer samarbejdet med laboratorier i andre lande.

Hvis du har idéer eller forslag i relation til vejbelægning, er du velkommen til at dele dem med din formand/entrepriseleder eller kontakte mig direkte.

Leo Kaariniemi
Asfaltudlægning, teknisk kontor

08-06-2015

21 personer synes godt om dette