Jykä drager på landevejen om sommeren

I Finland strækker sæsonen for asfaltarbejde sig fra begyndelsen af maj til først i december.

I sit sjak er Jykä ansvarlig for at fjerne gammel asfalt. Hans kolleger lægger ny asfalt på de områder, som Jykä har fræset.

"Fræsning er hårdt arbejde. Du begynder rigtigt at mærke det mod sæsonens slutning. Nogle gange føles det som at banke sit hoved mod en væg, men så husker du, at du bliver tjekket igennem og alle småproblemer løst, når vinteren er startet," siger Jykä med et smil.

I det store og hele er Jykä glad for sit arbejde. Han synes specielt godt om at rejse.

"Generelt rejser jeg over hele Finland, men sjældent til udlandet."

Hans ruter planlægges og overvåges på kontoret for at holde styr på hans rejseomkostninger - ikke noget med at krydse landet på må og få.

Han er en usædvanligt stor fyr, og hans størrelse og vægt er en fordel i hans arbejde. "Vores firma har tre fyre på min størrelse i Finland, mens de øvrige nitten er små," siger Jykä.

Denne artikelserie følger asfaltmaskinen Jykä i et år.

Spot Jykä eller en af hans slægtninge i dit land, og send os et billede! Addressen er: Lemmy@lemminkainen.com

Tekst: Vesa Tompuri
Foto: Juho Paavola

Jykä i tal

  • Hestekræfter: 777
  • Mål: Udvendige mål 2 m x 3 m x 10 m
  • Vægt: 40 tons
  • Lemminkäinen har i alt syv asfaltfræsere på størrelse med Jykä i forskellige lande.

17-06-2015

11 personer synes godt om dette