Jykä har haft en travl sommer

Asfaltfræseren Jykäs arbejdssæson begyndte travlt i Finland, og som altid fortsætter den indtil december.

Nogle gange rejser Jykä til udlandet med "kolleger" på samme størrelse, normalt til Sverige eller de baltiske lande. Han har endda engang besøgt Danmark på en arbejdsrejse. I år vil Jykä dog tilbringe hele arbejdsåret i Finland. I løbet af sæsonens første måned, som startede i april, har Jykä arbejdet 24/7 på landingsbane 1 i Helsinki lufthavn. Derefter fulgte en række mindre arbejdspladser forskellige steder i Finland.

I midten af juli vendte Jykä tilbage i en uge for at færdiggøre landingsbane 1-projektet, og i den periode har han og hans "kolleger" fræst mere end 100.000 tons gammel asfalt i alt, over et areal på 50 hektar, for at give plads til ny asfalt. Skæredybden varierede fra 5 til 15 cm afhængig af asfaltens struktur, og hastigheden svingede tilsvarende mellem 10 og 15 meter pr. minut.

Alt i alt bliver det en travl sæson for Jykä. Hans arbejdskalender indeholder jobs både i byområder og på landet. Når det drejer sig om gader i byer, er Jykä vant til brønde, rør og andre forhindringer, som sinker hans arbejde lidt. Som en erfaren asfaltfræser tager Jykä naturligvis højde for dette og sætter tilstrækkelig tid af i kalenderen, men dog ikke ét minut for meget.

Tekst og foto: Vesa Tompuri

Jykä er født i Tyskland, og hans aktive arbejdsliv vil fortsætte mindst, indtil han er ti år gammel, hvis han bliver behandlet godt på arbejdspladserne og der også bliver sørget for ham uden for sæsonen. Jykä kan skære til en dybde på indtil 35 cm, og så er hastigheden 2 til 5 meter pr. minut. 

06-10-2015

6 personer synes godt om dette