Fælles ansvar inspirerer

En ansvarlig måde at arbejde på er en konkurrencemæssig fordel, som nu er blevet drøftet og udviklet i alle vores segmenter og i alle de lande vi opererer i.

I foråret nedsatte Lemminkäinen en projektgruppe bestående af otte medlemmer, der skulle videreudvikle virksomhedens perspektiv inden for bæredygtighed. Der blev også afholdt workshops med deltagere fra alle vores forretningsområder og de lande vi opererer i.

I alt deltog ca. 100 personer, inklusive eksterne eksperter. Procesejeren, Robert Blumberg, EVP, Asfaltdivisionen hos Lemminkäinen, udtaler, at projektet har overgået forventningerne.
"Folk har taget sig tid til at deltage i en travl hverdag," siger Blumberg.

"Projektet er virkelig internationalt. Forståelse af kulturelle forskelle og forskellige måder at arbejde på hjalp os med at finde nye perspektiver på fremme af bæredygtighed," siger projektleder Nina Karhula.

EHSQ-direktør Thomas Holmsen er glad for, at medarbejdere fra forskellige lande reelt har haft mulighed for at bidrage. "Dette er en ny måde at arbejde på, der tilskynder folk til at deltage. Jeg håber, den vil blive anvendt også på fremtidige projekter."

Ifølge Holmsen er det arbejde, der nu er afsluttet, vigtigt for at brande vores udvikling. "Mennesker er vores vigtigste ressource."

Hos Lemminkäinen har bæredygtighed altid betydet handling. "Vi har vist vejen for produktion af genbrugsasfalt ved lave temperaturer. Vores målrettede investering i sikkerhed på arbejdspladsen hjælper os samtidig med at nå vores mål om "nul arbejdsulykker". Vi er nødt til at kommunikere aktivt, så disse aspekter også bliver kendt uden for virksomheden," siger Karhula.

Tekst: Johanna Paasikangas-Tella
Foto Nina Karhula

Risto Kupila, Janika Ranua, Marika Hällsten, Jari Kautonen & Kati Kaskiala.

14-07-2015

7 personer synes godt om dette