Genbrugt asfalt: en godt gemt hemmelighed

“Lemminkäinen er rigtig dygtige til at genanvende gammel asfalt. Men desværre har vi ikke været ret gode til at fortælle omverden om det” fortæller Lars Forstén, udviklingsdirektør for det centrale laboratorium i Finland.

I de fyrre år han har arbejdet for Lemminkäinen, er han blevet 'asfaltguruen', der aldrig bliver træt af at tale om asfaltens gode kvaliteter.

Asfalt består hovedsageligt af knuste sten eller granit og oliebaseret bitumen. I bygge- og asfaltentrepriser fjernes gamle asfaltbelægninger, samles sammen og køres til asfaltfabrikken. Den gamle asfalt knuses derefter til et anvendeligt råmateriale. Resultatet, produktet kaldes genbrugsasfalt, anvendes i asfaltblandinger.

"Ved genanvendelse af bitumen og materialet fra gammel asfalt, minimerer vi vores energiforbrug og udleder mindre CO2," fortæller Lars.

Lemminkäinen har udlægningsaktiviteter i alle de lande, hvor vi opererer. Men Finland og Danmark er foran de andre lande, når det kommer til at bruge genbrugsasfalt i asfalt.

Genbrug af bitumen

En af grundene til at andre skandinaviske lande halter bagefter, er at standarderne er forskellige i de enkelte lande. Sammenlignet med Finland, har Sverige mere restriktive standarder, specielt for slidlag.

"Sverige tillader 20 procent genbrugsasfalt, Finland tillader 50 procent" fortæller Lars. "Det svenske Vejdirektorat tror stadig at asfalt med genbrugsasfalt er hårdere og mere skrøbelig. Det var måske korrekt nok for ti år siden, men det har ændret sig," siger Lars.

Lemminkäinens forskning har vist, at vi nu har succes med at genanvende den gamle bitumen ganske enkelt ved at tilsætte ny og blødere bitumen. "Det betyder, at i dag er genbrugsasfalt lige så godt som ny asfalt," fortæller Lars.

Ændrede standarder

I Danmark har Laboratoriechef Lotte Regel Josephsen og hendes kolleger arbejdet hårdt for brugen af genbrugsasfalt. Det har de gjort med succes. For to år siden ændrede det Danske Vejdirektorat deres udbudsmateriale. I dag kan alle slidlag på statsvejene indeholde genbrugsasfalt, med undtagelse af motorveje. Københavns kommune har også ændret deres standarder.

"Førhen tillod de ikke genbrugsasfalt overhovedet. Nu tillader de op til 40 procent i bærelagene," fortæller Lotte.

Men til trods for det, er det typisk for det danske marked at kunderne har restriktioner i deres tilbudsmateriale, der er mere konservative end de officielle standarder.

"Dette skyldes til dels at mange af vores kunder bruger gamle udbudsdokumenter, og de ved ikke nok om genbrugsasfalt. Ydermere tror folk at genbrugsasfalt kan påvirke kvaliteten. Men det gør det ikke når leverandøren håndterer det rigtigt, og har de rette forudsætninger," fortæller Lotte.

Lavtemperatur for holdbarhed

Et andet succesfuldt produkt er lavtemperaturasfalt (LTA) "Dette produkt sparer også energi, udleder mindre forurening og forbedrer arbejdsbetingelserne for asfaltarbejderne, da temperaturen er omkring 20 til 25 grader lavere, afhængig af asfaltblandingen," fortæller Leo Kaariniemi, Executive Vice President i teknisk afdeling i asfaltdivisionen.

Han forklarer, at LTA mest bruges i Finland og Norge, men han er sikker på at det vil brede sig til andre lande.

"Nogle gange tror folk at asfalt er det modsatte af grøn," fortæller Lotte. "Derfor er det vigtigt at fortælle verden, at vi har disse fantastiske produkter. Og at asfalt rent faktisk er et produkt der er 100 procent genanvendelig."

Tekst af Petra Sjouwerman
Billede af Lemminkäinen

Moderne fakta om asfalt

  • Lemminkäinen er en af de bedste på markedet til at genanvende asfalt, specielt i Finland og Danmark.
  • Lavtemperaturasfalt bruges mest i Norge og Finland.
  • Genbrugsasfalt og lavtemperaturasfalt sparer energiomkostninger og reducerer udledningen af kuldioxid.

23-03-2015

21 personer synes godt om dette