Lev og lær

I dette afsnit ser vi nærmere på og drøfter alle ulykker og nærved hændelser, der er opstået på vores byggepladser. Lemminkäinens medarbejdere fortæller om episoder, vi alle sammen kan lære noget af.

Sidste forår faldt en underleverandør gennem en hulafdækning på en byggeplads i Lahti i Finland. Den åbning, der var lavet til ventilationskanalen, var blevet afdækket, men der var ikke noget advarselsskilt. Afdækningen gled og gav efter. Medarbejderen faldt ned, men takket være selen slap medarbejderen med et par skrammer.

Alle afdækninger skal boltes fast, så de ikke glider, selv ved et betydeligt slag. De skal også være tydeligt afmærket og kunne bære vægten af den tungeste maskine, der bruges på stedet.

Korrekt sele

Det er kun en korrekt faldsikring, der duer. Det blev vi mindet om, da en af vores montører af hule betonelementer faldt 2,5 meter gennem et hul mellem to elementer, hængende i en sele. Det reb, der var fastgjort til falddæmperen, hang fast i samlingen på et monteret element, så det gav et ryk i montøren, som snublede og faldt.

Den efterfølgende undersøgelse viste, at det reb, der var fastgjort til falddæmperen og selen, var af den forkerte type. Det gav et ryk i montøren, fordi de enkelte elementer i faldsikringen ikke passede sammen. Det var heldigt, at falddæmperen og rebet fungerede. Vi skal sørge for, at tilslutningselementerne på falddæmperne og selerne passer sammen og er beregnet til at blive brugt sammen, før faldsikringen anvendes.

Afspærring skal være på plads

Vi er i gang med at bygge en omfartsvej vest for Vilnius i Litauen. Vi har ansvaret for mange nedgravede strømledninger og et enormt kabelnet. Udgravningerne er over 16 meter dybe.

En sikkerhedsinspektion viste, at der på byggepladsen var en åben opgravning, der ikke var blevet afspærret. Vi sørgede omgående for, at der blev rettet op på det, og Site Managers og Supervisors drøftede emnet grundigt. Heldigvis skete der ingen ulykker.

Kontrolleret afmontering

Vores sikkerhedskultur er blevet betydeligt forbedret i Estland i løbet af de seneste år. Nærved hændelser drøftes åbent, så vores Supervisors kan forbedre sikkerheden i dagligdagen.

Vi fik lidt af en forskrækkelse, da en Project Manager viste, hvordan man binder hovedkablet til en platform fast højt nok oppe i en kranmast for at forhindre, at kablet forstyrrer arbejdet. Der blev bundet en sokkel i som modvægt for at få kablet ned. Men ophænget omkring soklen gik løs, da masten drejede under arbejdet. Der stod en medarbejder på jorden under masten, og soklen og ophænget faldt ned på hver side af ham.

Efter hændelsen er alle afmonteringer i luften blevet udført ved hjælp af en kran, og der må ikke udføres arbejde nær platformen under processen.

Udflydende varm asfalt

I 2014 skete der en ulykke på en asfaltbyggeplads i Norge: Asfalt, der var 150 °C, var ved at blive hældt ud fra en lastbil, da noget af det flød ud og ramte chaufføren. Han fik forbrændinger på armene og halsen. Den slange, der blev brugt, viste sig at være af den forkerte type, og den var kun beregnet til at holde til omkring halvt så høje temperaturer. Vi gennemgik omhyggeligt procedurerne, udskiftede det uegnede udstyr og sørgede for, at der også kun benyttes egnede transportører på alle andre byggepladser.

Beskyt øjnene

Øjenskader er altid alvorlige og kan give permanente synsskader. Heldigvis for os, og som det fremgår af Infra-projektarbejdssteder i Finland, så er det ikke så svært at undgå øjenskader. Øjenskader forsvandt næsten, da det blev obligatorisk at bruge sikkerhedsbriller. Så husk at bruge sikkerhedsbriller for dit syns skyld – alternativet er langt mindre behageligt.

Tekst Johanna Paasikangas-Tella

Hændelserne blev fortalt af: Thomas Holmssen, Norge; Merike Pillesson, Estland; Saulius Stankevicius, Litauen; Marjut Valtonen and Mika Ajanko, Finland.

Sikkerhedsmåling viser faremomenter

Sikkerhedsmålinger er en metode til observation af sikkerheden på arbejdspladser. Formålet er at måle sikkerhedsniveauet på byggepladser. De medarbejdere, der har ansvaret for en sikkerhedsmåling, gennemgår hele byggepladsen og registrerer de korrekte og forkerte procedurer og fremgangsmåder, de ser.


Gennemgangen dækker de nøglefaktorer, der påvirker sikkerheden på byggepladser:

  • arbejde
  • stillads, gangstier og stiger
  • maskineri og udstyr
  • faldsikring
  • el og belysning
  • organisation og affaldshåndtering
  • støvniveau.

22-11-2016

10 personer synes godt om dette