Andris Velmunsks

Den yngste landechef hos Lemminkäinen har sin base i Riga i Letland.

Jeg er vejingeniør, født i Bauska i det sydlige Letland. Efter mit første år på universitetet begyndte jeg at arbejde med vejbygning, og det har jeg gjort lige siden! Jeg har set erhvervet fra mange vinkler, og min erfaring strækker sig fra offentlige udbud og produktionsprocesser til selve vejbygningen.

Som chef for Lemminkäinen Letland var min første opgave at klarlægge finansierings- og omkostningsstrukturen for at gøre den gennemsigtig og forståelig. Dette var mit "vinterhjemmearbejde". Nu fokuserer jeg på resultatmål for at opnå effektivitetsforbedringer uden at øge de faste omkostninger og analyserer udgifterne pr. time til tungt udstyr.

Det jeg bedst kan lide ved mit job er, at "ingen kigger dig over skulderen," som man siger i Letland. Ja, vi skal have godkendelse til mange ting fra hovedsædet, men så længe jeg tager ansvaret for resultaterne, kan jeg planlægge mit eget arbejde.

Hvis der ikke var nogle begrænsninger, ville jeg lave veje af 100 procent genbrugsasfalt. Jeg har fulgt en lettisk kollega, som for nylig præsenterede forskningsresultater fra USA, hvor en sådan teknologi anvendes, men stadig er i startfasen.

Jeg får energi fra aktiviteter, som optager mig helt og fuldt på et givent tidspunkt. Man kan ikke tænke på arbejde, når man kører offroad på sin motorcykel!

Jeg kunne tænke mig at stille følgende spørgsmål til en kollega: Hvilken fritidsaktivitet udøver du, som tvinger dig til at fokusere fuldt ud på det, du laver?

Den næste Lemminkäinen-medarbejder i denne artikelserie vil besvare Andris' spørgsmål.

Tekst: Scott Diel
Fotos: Artūrs Daukulis

08-06-2015

28 personer synes godt om dette