"Vi konkurrerer ikke mod hinanden – vi spiller for fornøjelsens skyld"

Historien bag Lemminkäinens minifodboldhold er ikke særlig lang – den første kamp fandt sted i efteråret 2013. Siden da er spillerne ikke gået glip af træningen en eneste gang. Og dog, måske en enkelt gang.

Uanset om det regner eller sner, så ved alle, at fredag er fodbolddag. Det er nok den eneste strenge regel – resten er meget frit. De enkelte spillere har for eksempel ikke faste pladser, men kan vælge om de vil være i forsvaret eller angrebet, afhængig af humør, fysisk kondition og spillets omstændigheder. Banen er åben for alle – IT-afdelingen, advokater, bygningsarbejdere og direktører spiller sammen. Holdet har heller ikke en fast anfører – alle kan tage rollen.

Denne gang er det Vitaly Tserna fra juridisk afdeling. Han har arbejdet i virksomheden i to år. Til daglig er Vitaly rolig og afdæmpet. Men alt ændrer sig, når han træder ind på banen. Han ser godt ud i angrebet og scorer meget. Hans kollega Michael Tarzyan er afgørende for forsvaret og beskytter virksomhedens interesser med lige så stor entusiasme som målet på banen.

"Fodbold udvikler vores holdånd," siger Michael. "Vi lærer at stole på hinanden. Og det påvirker selvfølgelig vores arbejde. Som man siger – to er bedre end én."

Ingen af dem har nogensinde spillet professionel fodbold, undtagen Evgeniy Lukyanchikov fra salgsafdelingen. Han er ny i firmaet og indrømmer, at en fælles hobby har hjulpet ham med hurtigere at falde til.

"Da jeg startede med at arbejde var det svært at lære andre at kende, for jeg talte mest med dem i telefonen", – husker Evgeniy. "Da jeg så dem på banen, fik jeg et helt andet indtryk af dem. Og fordi vi kun får positive følelser i løbet af kampen, bliver det nemmere at komme godt ud af det på kontoret."

Hvis der er en, der kæmper med noget, er de andre der altid til at hjælpe – det hele handler om teamwork. For at spille på Lemminkäinens fodboldhold behøver du ikke at være Jari Litmanen. Du skal blot være en, dine holdkammerater kan stole på.

Tekst Anastasiya Lozhko
Foto Sergey Grachev

Team

Alexander Lezhipekov, Arsen Parazyan, Pyotr Gudyma, Evgeniy Tserna, Vyacheslav Arkharov, Vitaly Tserna, Evgeniy Lukyanchikov, Alexander Pendorf, Mikhail Tarzyan

17-06-2015

20 personer synes godt om dette